Hvide hudorme er små, hvide, hårde knopper, der kan opstå overalt på din krop og i dit ansigt. Knopperne plejer især at opstå neden under øjnene og på kinderne. De hvide hudorme hedder rigtigt milier. De er bestemt ikke farlige, og det er faktisk ret normalt at få milier på et eller andet tidspunkt i dit liv.

Forskellen på milier og hudorme

Selvom milier bliver kaldt for hvide hudorme, er der faktisk forskel på dem. Milier er næsten umulige at trykke ud. Derudover føles milier som små sandkorn på din hud, hvis du kører fingeren hen over dem.

Til gengæld er milier og almindelige hudorme meget ens i størrelse og udseende. Lige på nær, at milier er hvide og hudorme er sorte. Det er højest sandsynligt også derfor, at milier kaldes for hvide hudorme. Størrelsesmæssigt er milier cirka lige så store som et knappenålshoved.

Hvad er milier?

Milier er ophobninger af hudceller, der er blevet indkapslet under overfladen på din hud. Derfor opstår der en hvid knop. Med andre ord er milier altså resultatet af en tilstopning i din huds porer. Tilstopningen forhindrer de døde hudceller i at komme op til hudens overflade.

Derfor kan du heller ikke vaske milier blot. Milierne opstår ganske nemlig dybt nede i hudens lag. Af samme grund vil hverken desinficerende eller antibakterielle midler hjælpe på milierne. De opstår nemlig ikke som følge af nogen form for betændelse.

Sådan kan du behandle milier

Hvis du døjer med milier, er det fuldt forståeligt, at du gerne vil af med dem. Du kan blive milierne kvit ved at hjælpe din huds porer, så de ikke bliver tilstoppede. Når porerne ikke er tilstoppede, vil de døde hudceller nemlig kunne komme op til din huds overflade. På den måde kan der ikke blive dannet milier.

Derfor er det nødvendigt med en daglig eksfoliering af din hud, hvis du døjer med de hvide knopper. Det er vigtigt, at du gentager behandlingen på daglig basis, da din hud dagligt afstøder hudceller, som er døde.

Ligesådan er en daglig eksfoliering også den mest effektive behandlingsform mod de hvide knopper, som du allerede måtte have. Sagt med andre ord er behandlingen og forebyggelsen den samme, hvilket gør det lidt nemmere at behandle de hvide knopper.

Undgå at trykke de hvide knopper

Det kan måske virke fristende at trykke eller klemme på de hvide knopper, men det bør du virkelig afholde dig fra. For det første afhjælper det ikke problemet. For det andet risikerer du at ende med både sår og mærker i din hud. Derfor skal du altid afholde dig fra at klemme eller trykke på dine hvide hudorme.

Hvis eksfoliering ikke er nok

Hvis du oplever, at eksfolieringen ikke får de hvide hudorme til at forsvinde, er det muligvis nødvendigt at få dem fjernet manuelt. Det er bestemt ikke noget, som du selv skal forsøge dig med. I stedet skal du booke en tid hos en dygtig kosmetolog. Kosmetologen kan fjerne milierne for dig. Herefter kan du selv holde milierne nede ved at anvende en daglig eksfoliering.