Hvis du drømmer om dit livs eventyr, er du landet det helt rette sted. Her kan du nemlig blive klogere på, hvad dine muligheder er for udlandspraktik. Praktik i udlandet har både til formål at udvikle dig som menneske, give dig praktiske erfaringer og bidrage til, at du gør en aktiv forskel i verden og for andre mennesker. 

Hvad er praktik i udlandet? 

Praktik i udlandet foregår på samme måde, som den vi kender fra Danmark. Man arbejder i en periode hos en organisation eller virksomhed, hvor man indgår i dagligdagen på lige fod med de øvrige medarbejdere. Selvfølgelig bliver ansvaret fordelt efter kompetencer, viden og niveau, og man bliver derfor aldrig kastet ud på dybt vand, hvor man ikke kan bunde. Gennem en praktik i udlandet får du både rig mulighed for at se en organisation indefra og dermed tilegne dig nye færdigheder, kompetencer og viden. Derudover får du også et unikt møde med en ny og fremmed kultur, som også kan være med til at udvikle dig som menneske. Du får her enestående mulighed for at lære et nyt land at kende, men hvor du ikke er turist. En udlandspraktik giver derfor utallige muligheder for udvikling, erfaringer og minder for livet, som ikke kan fås på andre måder. 

Hvilken type udlandspraktik er der tale om? 

I denne kontekst er der tale om et forløb på et hospital. Det betyder også, at du som praktikant får et indgående kendskab til sundhedssektoren indefra i det pågældende land. Ofte er der tale om lande, hvor ressourcerne i forvejen er små, og hjælpen man giver, er derfor ekstra værdsat og er med til at gøre en betydelig forskel for den lokale befolkning.  

Hvor kan man komme i praktik henne? 

Listen af steder, man kan komme i praktik i udlandet, er lang. Der findes mange forskellige muligheder. Eksempelvis findes der en række afrikanske lande, hvor du kan prøve kræfter med en hospitalspraktik.  

Hvem kan søge udlandspraktik? 

At søge en praktikplads i udlandet er ikke kun forbeholdt færdiguddannet sundhedspersonale – tvært i mod. Du kan blandt andet som præ-studerende rejse afsted i dit sabbatår. Her får du rig mulighed for at teste fagområdet af, inden du vælger at gå i denne retning rent uddannelsesmæssigt. Ydermere får du gode erfaringer, som du kan skrive på dit CV. Eksempelvis har flere uddannelsessteder krav til, at en kvote 2 ansøgning indeholder frivilligt arbejde. Her kan du prale af både at have erfaringer på området, lavet et stort stykke frivilligt arbejde og udvist stort engagement og en lyst til at lære indenfor området.  

Du kan også som studerende tage afsted. Her skal du blot undersøge, hvordan det er muligt på netop din uddannelse. Dette varierer en smule, afhængigt af hvor i landet du læser. Praktikken kan være relevant for alle sundhedsfaglige områder Det kan eksempelvis være alt lige fra læger, sygeplejerske, fysioterapeuter, tandlæger og jordemødre. 

Du kan allerede i dag undersøge dine muligheder for at komme på dit livs eventyr og samtidig gøre en aktiv forskel i andre menneskers liv.