Er du også ved at være træt af, at du ikke kan komme til frisør? Er din kortklippede, friske herrefrisure efterhånden ved at gro sig ned over øjnene på dig, og får du konstant kække kommentarer fra din kæreste, din mor eller dine kammerater?

Brug tiden i coronanedlukningen fornuftigt ved at begynde at overveje, hvordan du vil klippes, når det igen bliver muligt. Måske giver dit lange look nogle nye muligheder for herreklip, der vil passe perfekt til den nye sæson.

En skinfade-frisure, et tilbagestrøget look eller en midterskilning?

Der er mange muligheder, når det kommer til herreklip. Måske har du i løbet af det sidste års tid gemt dig derhjemme og helt glemt at orientere dig omkring moden for herrefrisurer. Moden ændrer sig hele tiden, og det kan derfor være svært at følge med.

En frisure, der i øjeblikket er meget populær, er skin fade-frisuren. Det vil sige den frisure, hvor håret er helt kortklippet i nakken og i siderne, og gradvist bliver længere i toppen. Denne frisure er et godt bud på en frisk frisure til foråret og sommeren.

Det skal hertil siges, at det selvfølgelig er vigtigt at vælge en frisure, der klæder dig. Tag et grundigt kig på dig selv i spejlet, eller spørg dine venner til råds. Bed om deres ærlige mening. Hvis du har svært ved at bestemme dig, vil din frisør stå klar med råd og vejledning til herreklip.

Få inspiration til herreklip fra mænd på gaden

Har du stadig svært ved at vurdere, hvilken frisure, du godt kunne tænke dig? En god idé kan være at gå en tur på gaden i den by, du bor i.

Ved at gøre dette, kan du få inspiration fra andre mænd på gaden. Måske er der nogle, der kender en frisør, og derfor kan få klippet håret, eller også har de bare helt styr på coronafrisuren. Om ikke andet er det godt med lidt inspiration.

Du kan også tage et kig på nettet, der er fyldt med billeder. Dette giver dig også mulighed for at gemme et billede, hvis du ser en frisure, du godt kan lide. Du kan derefter vise det gemte billede til din frisør, som kan forsøge at lave en lignende frisure på dig.

Find en frisure ud fra din hårtype

I jagten på at finde din kommende frisure, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at det ikke er alle frisurer, der passer til alle hårtyper. Hvis du har krøllet hår og er glad for det, skal du forsøge at finde en frisure, der kan fremhæve dine krøller.

Her er en karseklipning for eksempel ikke den bedste idé. Hvis du omvendt synes, at dit hår hurtigt kan blive lidt fladt og kedeligt at se på, så find en frisure, der kan hjælpe dig med dette problem. Hvis du er i tvivl om hvordan, så spørg din frisør. Hvis din frisør er dygtig, vil vedkommende helt sikkert give dig gode råd, så du kan opnå det ønskede resultat.