Det kan virke uoverskueligt, når man første gang skal i gang med at opstarte forretning. Læs med her, og få et bedre overblik over de ting, du skal være opmærksom på. Der er nemlig mange aspekter og valg, der skal tages.
Du skal som noget af det første beslutte dig for, om du skal starte en virksomhed eller et selskab.
Forskellen på virksomhed og selskab
Overordnet set findes der to forskellige virksomhedstyper og to forskellige selskabsformer. Enkeltmandsvirksomhed (EVS), Interessentskab (I/S), Anpartsselskab (ApS) og Aktieselskab (A/S). En personlig virksomhed har intet krav til startkapital. Man behøver altså ikke at eje noget, for at starte de typer virksomheder. Her bliver man beskattet almindeligt, og der er ikke mange krav til regnskaberne, samtidig hæfter man personligt for økonomien.
Når det kommer til kapitalselskaber, er der noget anderledes krav. Der skal indskydes startkapital, som er det, selskabet hæfter for. For et ApS drejer det sig om minimum 40.000 kr., og for et aktieselskab er det 400.000 kr. Her er der pligt til offentliggørelse af regnskaber, og der er mange krav til dem. Selskabsskatten er på 22%, og der er krav til, at der er en direktion.
Den personlige risiko ved virksomhedsformerne
Det er vigtigt at tage et godt kig på, hvor mange penge og hvor store beløb, der kommer til at florere i virksomheden, når man skal vælge, om man skal gå med personligt ejet eller selskab. Skal man producere smykker hjemme hos en selv, og er man den eneste ejer, er det smart at starte en enkeltmandsvirksomhed.
Hvis man eksempelvis vil starte en tømrervirksomhed, hvor der vil komme store beløb igennem fra kunder, og der skal foretages store investeringer i varer, er det smart med ApS. Det er fordi, at man slipper for at hæfte personligt, hvis pengene en dag skulle udeblive. Dog kan der være krav til personlig hæftelse ved lån eller store vareindkøb.
De økonomiske forskelle
Hvor det som udgangspunkt er gratis at stifte en enkeltmandsvirksomhed, kan der være mange udgifter ved at starte et selskab. Først og fremmest er der en lille udgift til staten ved stiftelse. Derudover er der startkapitalen, som tidligere er beskrevet. Der kan også komme udgifter til revisor, hvis man har brug for hjælp til stiftelse og regnskab. Der er også krav til forsikring af medarbejdere.
Umiddelbart kan et selskab lyde som den mest attraktive form for type, men det er vigtigt at have in mente, at man skal ligge inde med en del penge, inden man kaster sig ud i opstarten. Der kan også blive en del løbende udgifter, hvis man skal have hjælp til at lave regnskaber, hvilket kan være besværligt, da der skal laves fuld årsrapport, ledelsesberetning, og det skal gøre offentligt tilgængeligt.
Vælger man at starte ud med en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, kan man altid opgradere til ApS og aktieselskab. Der rådes til, at man får hjælp af en revisor til dette, da det indebærer en del papirarbejde.