Mangler du en lampe, som kan modstå vind og vejr hele året rundt, og som oplyser dit skur, garage eller noget helt tredje? Så er en skotlampe et rigtig godt køb. Skotlamper anvendes oprindeligt i de maritime miljøer, men er også særdeles velegnet i hjemmet både indenfor og udendørs. 

Find vej i mørket 

Med kolde vinterdage og risiko for glatte veje kan det være ubehageligt at famle sig frem i mørket.  Det kan derfor være en god idé at få sat én eller flere skotlamper op, så du kan finde vej og ikke snubler eller falder. Skotlamper kan monteres på en stander, så du kan stille én eller flere lamper op langs din havegang. En skotlampe er en praktisk lampe, som udover at oplyse vej eller sti, også kan bruges i garagen eller cykelskuret. Det kan være rigtig irriterende ikke at have ordenligt lys, hvis du står og reparerer din cykel eller lige skal have rengjort bilen. En skotlampe er derfor en god løsning, som gør dit arbejde meget lettere. Derudover er lampen utrolig robust mod regn, sne og slud og er derfor oplagt til udendørs brug.  

Find din nye skotlampe  

Skotlampen er oprindeligt lavet til at sidde på skibets skot og er kendetegnet ved at være oval eller rund med et gitter over. Der findes dog også aflange skotlamper. Når du har fundet ud af, hvorvidt din skotlampe skal hænge inde eller ude, kan du starte søgningen på din skotlampe. Skotlamper findes i forskellige materialer og er typisk lavet af glas, plastik og stål. Alle sammen hårdføre materialer, som kan modstå lidt af hvert. Du behøver derfor ikke bekymre dig om lampen, så snart du har sat den op. Du kan også få skotlamper lavet i messing, men det kræver dog lidt mere vedligehold, da du skal pudse dem ind i mellem. Skotlamper kan fås uden eller med delvis afskærmning alt efter, hvor meget lys du har behov for.  

Forskellige typer og prisklasser 

Skotlamper fås i forskellige prisklasser fra et par hundrede kroner og helt op til over tusinde kroner. Du er derfor sikker på at finde en skotlampe, som passer til dit budget. Der findes desuden skotlamper i farver, som hvid, sort og sølv, så der er uden tvivl én, som falder i din smag. Vær opmærksom på, at der ikke altid følger en lyskilde med dit køb. Du skal derfor sørge for at købe den rette lyskilde, som passer til. De fleste skotlamper kræver glødepærer, hvor andre er med LED. Skotlamper kan både monteres på vægge og lofter. Husk derfor at tjekke om du har de beslag og det værktøj, som skal bruges.  

Brug en skotlampe til din indretning 

Med sit karakteristiske udseende kan skotlampen også anvendes som et cool twist til din indretning for at give et rustikt look. Den kan eksempelvis hænge i gangen, i kælderen eller måske i køkkenet? Lampen giver dig mange muligheder for at skabe netop det udtryk, du kan lide og tænke ud af boksen.