Det lyder måske lidt gammeldags – især når man altid har en mobiltelefonen gemt nede i lommen – men der er mange gode grunde til at investere i en LED lommelygte. Det er et handy værktøj at have ved hånden, både når det bliver mørkt, og når du skal ud at rejse.

Læs her, hvad en LED lommelygte er, og hvorfor du bør investere i én.

lommelygte til indendørsbrug

Hvad er specielt ved en LED lommelygte?

LED står for ”Light Emitting Diode”, og det betyder helt simpelt, at et elektronisk komponent skaber lys. LED adskiller sig dog fra andet lys ved, at det ikke udsender varme. Du kan altså nemt bruge LED til at lyse en hel sportshal op, uden at det kommer til at føles som Saharas ørken.

En LED lommelygte er altså at foretrække, hvis du skal have et lille lys ved hånden uden at brænde nallerne. På den måde kan du lyse skumle stuer op eller kigge ind i dit næsebor efter bullermænd, uden at svitse hårene af med strålernes varme.

LED sparer dig for masser af strøm

LED lommelygter er designet til ikke at udsende alt det infrarøde lys, som øjet alligevel ikke kan se. Her er der tale om op mod 90% af strålerne, der spares væk, og dermed bruger LED-lys heller ikke så meget strøm. Det betyder, at du på lang sigt vil kunne spare en stor elregning, hvis du skifter alle dine lys ud med LED-pærer.

Faktisk er der beregninger, der viser, at LED-pærer sparer dig for 80% af elregningen i forhold til de traditionelle gløde- eller halogenpærer. Hvis en gennemsnitsfamilie bruger omtrent 1000 kroner på lys om året, vil familien altså kunne spare op mod 800 kroner hvert år.

En LED lommelygte lever længere

En anden klar fordel ved at bruge LED-pærer er, at de holder længere end de typiske pærer. En LED-pærer har en levetid på op mod 50.000 timer, og dermed skal du ikke ud og bruge penge på udskiftninger lige med det samme.

Det er også en afgørende faktor, når du skal vælge din næste lommelygte. Her nytter det ikke noget at gå rundt med en glødepære, der går ud efter få timer. I stedet skal du investere i en LED lommelygte, som du er sikker på altid fungerer – selv i de værste nødstilfælde.

En LED lommelygte kan redde liv

Og når der bliver brugt ord som ”nødstilfælde”, er det ikke for sjov. En LED lommelygte kan nemlig være med til at redde liv, når hele verden står i brand.

Hvis en stor naturkatastrofe eller pandemi skulle ramme, er det vigtigt at have de rette redskaber ved hånden. Dåsemad, førstehjælpsudstyr og varmt tøj er helt essentielt. Men hvad nytter det, hvis du ikke har en ordentlig lyskilde ved hånden?

Derfor bør du investere i en LED lommelygte, hvis du vil være bedst forberedt. En LED lommelygte kan bruges både til hygge og sjov, men den kan også redde liv, hvis alt lys i det moderne liv pludselig skulle slukkes.